MiiBox™
Vi har udfordret Arne Jacobsen og har bedt 5 danske kunstnere hver om at udsmykke en Arne Jacobsen MiiBox de ønsker. Disse MiiBoxes kan nu ses på Dansk Design Center (DDC) som en del af den multikulturelle Københavnsevent Wondercool Copenhagen. De udstillede værker vil blive bortautioneret og overskuddet går til den velgørendeorganisation som den enkelte kunstner vælger. Læs mere om eventen på www.wondercoolcopenhagen.dk. Se mange flere billeder fra eventen via Arne Jacobsen Dollhouse profilen på FACEBOOK.
MiiBox “Inside out” – af Sofus Walbom og Kastanje Andersen – Alt er produceret i printplader og diverse computer komponenter. Med masser af fede lyde of lyseffekter.
FUR-OVER af Kopenhagen Fur.
MiiBoxen™ som den ser ud i “standard versionen” der kan købes i shoppen for 2.999, – DKK.
MiiBoxen™ er et væghængt eller fritstående Arne Jacobsen miniaturehus i målestoksforholdet 1:16. MiiBoxen™ har en aftagelig facade og kræver mindre plads end hele huset omtalt andetsteds. MiiBoxen™ henvender sig til designfans, som ønsker et unikt designobjekt der samtidig kan tjene flere formål. Hæng den i stuen, køkkenet, badeværelset eller børneværelset. Brug MiiBoxen™ som et lille dukkehus som hele familien kan lege med og dekorere, eller brug den som et sjovt og anderledes sted at opbevare dine små skattede ting.
MiiBoxen™ er i samme kvalitetsmæssige udførelse som Arne Jacobsen miniaturehuset, men er halvt så stort. Facaden er som en skabslåge, som åbner nedad. Du kan læse mere om MiiBoxen™ i vores webshop, hvor du også kan købe MiiBoxen til kun kr 2999,- ekskl. møbler.
Bestil også Arne Jacobsen miniature møbler, tæpper, billeder og tapeter der passer til AJ MiiBoxen™.
Plads til leg
I legen omkring et Minimii miniaturehus oplever børn fællesskab med hinanden. De lærer at planlægge og udføre deres leg. De lærer at lytte, skiftes til at tale, handle og bestemme. De efterligner deres eget liv, samtidig med at de får brugt deres fantasi.
Med Minimiis miniaturehus kan flere børn og voksne være i gang på samme tid – med inspirerende og udviklende leg.
Arne Jacobsen Miniature-/Dukkehus

Første produktionsserie af den tro kopi af Arne Jacobsens egen villa (AJ Huset) på Gotfred Rodes Vej 2 i Charlottenlund opført i 1929, størrelse 1:16 er nu udsolgt. Vi arbejder på en ny produktionsserie med en række forbedringer. Bl.a. at AJ huset vil blive leveret usamlet hvilket betyder reducerede fragtomkostninger for dig. Nyt følger her på hjemmesiden snarest.
Godt design - god kvalitet
Vi har taget udgangspunkt i den danske designtradition med fokus på kvalitet, æstetik og individet i centrum. Minimiis produkter appellerer til legelystne voksne...og børn med hang til godt design. Med det stilrene, funktionelle og tidløse design, i mini-størrelse, kan fantasien få frit spil – Man bliver aldrig for gammel til at lege!
Kort sagt: Minimiis mission er at levere miniature- og dukkehuse med møbler og tilbehør designet af internationalt kendte arkitekter og designere, der appellerer til børns fantasi og forældres kvalitetssans.






